Foghs 10-punktsliste

Så oprandt dagen, hvor Folketinget åbnede. Derfor kunne man jo næsten ikke lade være med at sætte sig ned for at se statsminister Anders Fogh Rasmussens åbningstale. Jeg faldt især over Foghs 10(!)-punktsliste over politiske tiltag i det nye folketingsår. 10 punkter er ret mange at præsentere i en tale, så jeg kunne ikke lade være med straks at tænke ”åh, hvordan mon han klarer alle de punkter”. Ikke helt så godt, vil jeg mene. Fogh kunne for eksempel have valgt at hjælpe sit publikum lidt på vej ved at vise med sine hænder, hvor langt henne i sine 10 punkter, han var. Men det gjorde han ikke. Heldigvis for os seere var der i tekstningen af talen anført et tal ud for hvert punkt, så man trods alt kunne følge lidt med. Men jeg kan godt forstå, at nogle af Folketingets medlemmer af og til så lidt fjerne ud i blikket, for den er lidt af en hård nyser at sidde igennem, statsministerens åbningstale. Da kameraerne i salen meget strategisk fokuserede på de ministre, hvis område Fogh netop talte om, kunne man da også se, at de enten overhovedet ikke reagerede på det, der blev sagt, eller blot kom med et lille, sigende nik. Der var flest i den første kategori.

Men tilbage til Foghs 10-punktliste. Eller i hvert fald et af punkterne. Som studerende hæftede jeg mig især ved, at regeringen vil hæve grænsen for, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU. Det kan man jo kun blive glad for, med mindre finansieringen af forslaget hedder mindre i SU (jeg håber i hvert fald ikke, at Fogh vil lytte til VU, som åbenbart vil fjerne SU’en totalt). Og spørgsmålet vil forblive ubesvaret for en stund, for finansieringssiden manglede fuldstændig i talen. Selvfølgelig forventer ingen, at åbningstalen skal gøre rede for finansieringen af samtlige af de forslag, som nævnes. Der skal jo også være rum til de brede forhandlinger, som Fogh traditionen tro indbød til. Spørgsmålet er så, om forhandlingerne vil være anderledes end dem, vi er vant til at se. Det virkede nemlig som om, Fogh og regeringen ikke levnede meget rum til diskussion om, hvilke politiske prioriteringer, der skal laves i det kommende år. Og en diskussion om finansiering alene kan forhåbentlig ikke udfylde et helt folketingsår.

Jeg glæder mig til at se og høre reaktionerne fra oppositionen og dommen fra diverse kommentatorer. For mig mindede Foghs udlægning af det kommende folketingsår mest af alt som en gavebod, fordi han ville give eller forbedre for stort set alle de grupper, han nævnte i talen. Og lur mig, om den konklusion ikke vil komme igen nogle gange.